Med Eisenbergguldet er jeg debuteret som forfatter i en alder af 44 år. Jeg var dog kun 12 år, da jeg for første gang drømte om at skrive en bog, og belemrede min dansklærer med uopfordrede historieskriverier, som han troligt læste og kommenterede.
Min livsbane var dog langt fra lagt op til en rolle som forfatter. Efter gymnasiet stod valget mellem musikken, kunsten eller teknikken - teknikken vandt, da det syntes som det mest sikre. Efter nogle år med usikkerhed på hvilken retning jeg egentlig ville læse på, endte jeg på Mikroelektronikcentret med forskning og udvikling af Lab-on-a-chip systemer - en slags mikrolaboratorium til kemisk analyse.
Efter endt militærtjeneste, blev jeg i 1995 tilbudt et PhD. studie i
mikrovæskehåndtering, og det blev starten til et årti med opfindelser og opstart af egen virksomhed, Chempaq. Med udgangspunkt i PhD-studiet, opfandt jeg et apparat til blodcelletælling, der var så lille og enkelt at bruge, at det kunne anvendes overalt og hvorsomhelst. Apparatet havde succes i lille Danmark og fik således også Ingeniørens produktpris i 2005. Desværre blev omkostningerne til markedsføring for høje, og med en stor gæld måtte firmaet tilsidst frasælge sine aktiver og lukke.
Jeg begyndte at skrive i 2006, mens jeg lidt efter lidt trak mig ud af rollen som iværksætter. Det endte med en stilling som projektleder i Prevas A/S, der udvikler indlejret elektronik og software. Sideløbende med jobbet arbejdede jeg i min fritid videre med min bog, og den fyldte efterhånden mere og mere i mit liv.
Det jeg specielt finder utroligt spændende ved at skrive, er processen med baggrunds-research og udtænkning af et realistisk handlingsforløb, mens selve skriveprocessen er noget næsten metafysisk. Jeg kan ofte bare lade historierne strømme ind, uden at jeg behøver at spekulere særlig meget over det. Det er som om at historierne altid har eksisteret og bare har manglet en, der kunne formidle dem ned på papiret, og jeg har endnu ikke oplevet at have skrive-blokkade. En konsekvens heraf er at jeg må skære rigtig meget væk igen undervejs i processen, for at historien kan holde sig på sporet. Mange af mine personer har således et langt mere omfattende liv udenfor historierne, som indtil videre kun kendes af mig.
/ Ulrik Darling Larsen
|
|
Historik:
1987: Gymnasieeksamen
1992: Datter: Liv Melina
1993: Søn: Kasper Emil
1994: Dimmiterer som ingeniør
1994: Gift med Mette
1995: Starter PhD
1999: Stifter Chempaq
2000: Afslutter PhD
2005: Ingeniørens produktpris
2006: Connect springboard prisen
2008: Stifter Ulabor8
2009: Ansat Prevas A/S
2011: Datter: Alice Nicoline
2012: 1. udgivelse:
Eisenbergguldet
Hobbies:
- Spille bratch i
Amatørsymfonikerne
- Spille klaver
- Alpinski (helst i alperne)
- Modeljernebane (H0)
- Plukke svampe
- Sejlbåde
- Rejser
|